Sådan beregner du dit rådighedsbeløb

Hvad er et rådighedsbeløb?

Skal man skære det helt ind til benet, så er det, det beløb som du har til rådighed, når du har betalt alle regninger. Hermed menes alle de faste udgifter som du har. Det er primært husleje, strøm, el, vand, varme og andre forskellige udgifter, som kører hver måned. Det vil altså sige at dit rådighedsbeløb skal dække det som man kalder de variable udgifter. Det kan f.eks. være rejser, fornøjelser, gaver, mad, transport og lignende.

Hvad bruger man det til?

Dit rådighedsbeløb er det, som viser dig, hvad du reelt har tilbage. Man bruger det til at kunne skildre sin økonomi på bedst mulig vis. Det er en god mulighed, hvis man skal finde ud af, hvor mange penge man har. Skal du f.eks. bruge et kviklån, så er dit rådighedsbeløb vigtigt. Her vil du nemlig hurtigt kunne se, hvad du kan betale tilbage om måneden.

Hvor meget bør man have tilbage efter alle faste udgifter er betalt?

Dette er meget subjektivt, og det handler egentlig om, hvor meget du kan leve for. Der er selvfølgelig nogle guidelines, som er blevet udstukket af finanstilsynet.

Finanstilsynet anbefaler at man har følgende i rådighedsbudget:

• 5.000-6.000 kroner om måneden for enlige.
• 8.500-10.000 kroner om måneden for samlevende.
• Plus 2.500 kroner per barn.

Det vil altså sige, at hvis man er en familie på 2 voksne og 2 børn, som anbefaler finanstilsynet at man har minimum 13.500 kroner i rådighedsbeløb.

Det er dog vigtigt at pointerer dette er subjektivt.

Sådan finder du dit rådighedsbeløb

Start med at finde alle dine faste udgifter. Gå eventuelt ind på din netbank og hent alle betalinger for det seneste år. Tag alle de udgifter der er nogle der kommer hver måned, eller nogle som kommer fast. Disse udgifter lægger du sammen, sådan at du har det hele tal. Dette tal tager du og trækker for den indkomst der er. Det er løn, tilskud, offenlige ydelser etc. Denne skal du tage netto, altså det som du har til rådighed efter skat. Herefter vil du have dit rådighedsbeløb.